Skrubbestuen er vores børnehavegruppe med de 21 ældste børnehavebørn.
I Slotsparken bestræber vi os på at have en fast struktur, som er genkendelig og tryg for børnene. Stuens rytme tilpasses børnenes alder og årstid. I løbet af året har vi forskellige faste traditioner som vi fejrer og hvor vi er kreative. Dette vil typisk være en aktivitet der ligger om formiddagen.
Kl. 6.30 modtages de første børn på Krabbestuen som er “åbne-stue” for både vuggestue og børnehave. Indtil kl. 7.20 er der tilbud om morgenmad for de børn, der ikke har spist hjemme.
Kl. 7.30 går Skrubberne på egen stue og leger videre eller på legepladsen.
Kl. 9.00 spiser vi en mussebid og ugens tur børn gør sig klar til at tage afsted.
Kl. 11.00 – 11.30 går vi ind fra legepladsen, tager overtøj af og vasker hænder. Alle børn tager selv deres madkasser frem og sætter sig til bords hvor vi har faste pladser. Herefter holdes der samling, hvor vi snakker årstid, tæller, synger m.m.
Kl. 11.30 – 12.00 spiser vi madpakker. Vi øver at spise pænt, snakke med små stemmer og lytte til hinanden. Bagefter går alle på legeplads. Hvis vejret er godt spiser vi udenfor. Stuen har en overdækket terrasse med bordbænkesæt, så alle børn kan sidde i skygge.
Kl. 14.15 spiser vi eftermiddagsmad. Bagefter leger vi enten på stuerne eller er på legepladsen.